Er din shop klar til de nye regler, der træder i kraft 14. september? Læs mere om reglerne her: https://www.fdih.dk/nyheder/2019/maj-2019/tjek-om-dine-betalinger-lever-op-til-nye-psd2-regler-inden-september
Da der findes mange forskellige betalingsgateways og indløsere, vil jeg ikke komme ind på alle de enkelte løsninger her, men vil i stedet anbefale dig at tjekke med din betalingsgateway og/eller indløser præcis, hvad du skal gøre. Så vidt jeg er orienteret, kommer der et opdateret modul fra Bambora (ePay), så her skal du jo selv aktivt hente og installere det nye modul, den 16 august skrev de, at modulet ville komme inden for et par uger - så vidt jeg kan se, er det ikke opdateret endnu. For Quickpay kan du allerede nu slå Secured by Nets til dankortbetalinger til via Quickpay manager. Det er allerede aktiveret, hvis du kun bruger Teller, dvs. VISA, Mastercard osv.